Af Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp og Jens Mattias Clausen, 92-gruppen
JUNI 2014
Debatten om penge er et af de mest centrale og besværlige temaer i de internationale klimaforhandlinger. Antallet af vigtige og afgørende klimaopgaver er enorm. Lande skal stille om til vedvarende energi, industrier skal effektiviseres, huse isoleres, diger bygges, brønde bores og landbrug omstilles. Opgaverne skal løses, da alternativet er svært at overskue. Klimaforandringerne er en realitet. Men hvem skal betale for alle de vigtige projekter? Ja, det er straks sværere at blive enige om.
Op til åbningen af klimaforhandlingerne i Bonn blev den nye såkaldte ”Grønne Fonds” bestyrelse enige om at åbne fonden for bidrag. En vigtig beslutning, dels for at sætte skub i de mange konkrete klimaprojekter og dels for at skabe positiv energi i de ellers svære klimaforhandlinger.
Forhandlingerne om klimafinansiering i Bonn viste sig heldigvis også primært fra den konstruktive side. Selv om der ikke er enighed, kom der mange gode ideer på bordet. En række lande understregede, at klimapengene ikke skal tages fra eksisterende bistandsbudgetter, at man bør kigge på muligheden for at hente yderligere finansiering via afgifter på skibs- og flytrafikken, og at der skal skabes muligheder for, at de store ulande kan bidrage med penge. Alt sammen ideer som skal overvejes, når den nye globale aftale tager form.
Forventningerne til den Grønne Fond er store. Nu findes der en ”mekanisme”, som kan støtte op om den grønne omstilling. Ulandene forventer, at de rige lande vil levere minimum 15 milliarder USD til fonden i løbet af 2014. Et tal som ifølge vestlige forhandlere ikke bør være helt umuligt at opnå. Men fonden handler ikke kun om at distribuere penge. Den skal også bidrage til synergi, nye typer af samarbejde med regeringer, civilsamfund og erhvervsliv samt implementering af de mange beslutninger, der allerede er vedtaget i FN’s klimaforhandlinger.
Videnskaben peger på nødvendigheden af en hastig grøn omstilling, men selvom vi reducerer vores udslip, skal vi også tilpasse os et allerede foranderligt klima. Der er derfor en klimaregning, der skal betales, og det nytter ikke at løbe fra den. En grøn og bæredygtig fremtid er i vores alles interesse.
