Af Mattias Söderberg, Folkekirkens Nødhjælp
Juni 2014
Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen laver i dette nyhedsbrev en god analyse af FN-klimaforhandlingerne i Bonn her i juni. Det var et konstruktivt møde, og som han skriver, er der nu brug for at få resultatsøgende forhandlinger. Og her har jeg nogle hurtige anbefalinger.
For at den nye klimaaftale i Paris i 2015 skal blive en succes, skal der findes svar på spørgsmålet om byrdefordeling. Mange ulande holder stadigvæk fast i den gamle opdeling mellem rige og fattige lande. De rige lande kan selvfølgelig henvise til, at opdelingen blev lagt i graven ved COP17 i Durban 2011, men hvis ikke ulandene deler den fortolkning, får vi ikke noget resultat. Og det nytter ikke at stå og pege fingre ad hinanden.
Nøglen til byrdefordelingsdebatten hedder ”tillid”. Det er først, når ulandene stoler på, at de rige lande reelt vil tage en fair del af ansvaret, at de vil opgive de gamle kategorier med rige og fattige lande. Og for at skabe tillid skal de rige lande levere konkrete resultater. USA's seneste melding om at nedsætte udslippet fra kraftværker var god. Et ambitiøst EU-mål for 2030 vil også bidrage.
Men det ender ikke med nye bud fra EU og USA. I slutningen af marts 2015 skal alle lande komme med deres egne bidrag til den nye aftale. Men hvis summen af alle nationale bidrag ikke er stor nok, er der brug for at revidere de nationale mål. Det giver jo ikke mening at skrive under på en global klimaaftale, som alle ved, ikke er ambitiøs nok.
Og her har både EU og USA allerede skabt utryghed igen. USA har sagt, at det mål de kommer med i marts næste år, ikke er til diskussion, og Connie Hedegaard har sagt at når EU har fået sine mål på plads, så laves de ikke om.
Der er brug for resultatorienterede forhandlinger, og netop derfor er det vigtigt at være åben for forskellige løsninger. Alle lande skal have ejerskab til den nye aftale og derfor findes der en grænse for, hvor langt forskellige lande kan presses. Hvis de radikale ulande skal opgive den gamle opdeling mellem rige og fattige lande, så skal de have tillid til, at de rige lande tager deres del af ansvaret.
