Af Hanne Jersild, Senior Advisor, WWF

September 2014

Senest på EU topmødet i oktober skal der træffes beslutning om hovedlinjer og mål for EU’s klima- og energipolitik frem mod 2030, og netop i disse uger afholdes en række møder mellem repræsentanter for EU-præsidenten og de enkelte lande for at bane vejen for en aftale på oktober-topmødet. Billedet af landenes prioriteter er broget, og der er næppe nogen tvivl om, at det ikke bliver let at nå frem til en aftale, som alle EU's lande kan tilslutte sig. Ikke mindst Polen skaber usikkerhed om, hvorvidt det overhovedet er muligt at opnå enighed om noget som helst.

Fra de grønne danske NGO’ers side mener vi, at Danmark har en naturlig rolle at spille som ét af de lande, der går forrest og derfor bør sætte alt ind på at trække EU i en så ambitiøs retning som muligt. Vi opfordrer derfor kraftigt til, at regeringen i forhandlingerne vil kæmpe hårdt for som minimum at nå de mål, der er fastlagt i den danske holdning om mindst 40% intern CO2-reduktion i 2030 og 30% vedvarende energi. Regeringen er også lige på trapperne med sin position til, hvad et kommende energieffektivitetsmål bør lyde på. Kommissionens spillede ud med et mål på 30%. Vi mener, at regeringen bør udfordre ved at gå længere. Det kan samfundsøkonomisk betale sig, og potentialet for energieffektiviseringer er der og er netop én af de helt centrale nøgler til at mindske EU’s kolossale afhængighed af importerede brændsler fra bl.a. Rusland.

Der er dog kommet ridser i Danmarks lak på det seneste. Danmark har nemlig gjort sig til talsmand for, at transporten skal inkluderes i kvotesektoren. Det giver måske mening, hvis man snævert ser på, hvordan man kan løse Danmarks egne problemer med at leve op til reduktionsmålene for de ikke-kvoteomfattede sektorer. Men i det større perspektiv risikerer forslaget at undergrave incitamenterne til at sætte seriøst ind over for transportens udledninger og løser næppe kvotesystemets strukturelle problemer.

Det er stærkt beklageligt, hvis dette forslag får lov til at overskygge den langt mere ærefulde kamp for ambitiøse mål, der kan sikre, at EU leverer et passende bidrag til den globale indsats mod klimaforandringerne, og som tilmed understøtter dansk eksport af grønne løsninger.

Something rotten in Denmark? Sådan lød spørgsmålet fra WWFs EU-kontor i sidste uge i et blog-indlæg. Det, håber vi, ikke er tilfældet.