Af Helene Hagel, Dan Belusa & Troels Dam Christensen, 92-gruppen

EU er nu nået til enighed om nye regler for biobrændstoffer. Det har været en lang, sej kamp. De negative konsekvenser for skove, klima og fødevareforsyning ved brugen af afgrødebaserede (førstegenerations) biobrændstof har nødvendiggjort et nyt regelsæt, der fremmer de bedste teknologier. Desværre er det nye regelsæt utilstrækkeligt. Alligevel er det positivt, at der nu trods alt er regler på plads, der sætter grænser for brugen af ubæredygtige biobrændstoffer.

Europa-Parlamentet er netop nået til enighed om nye regler for biobrændstoffer i den europæiske transport. Forhandlingerne om disse nye regler har været undervejs i årevis, og er især trukket i langdrag af stærke kræfter internt i EU, der ikke ønsker, at man medregner den store CO2-udledning fra ændringer i arealanvendelse (ILUC) som de afgrødebaserede biobrændstoffer er skyld i.

Brugen af førstegenerations biobrændstoffer medfører indirekte arealforskydninger, når eksisterende marker bruges til at dyrke f.eks. palmeolie og raps til biobrændstof, og man derved tvinger fødevareproduktionen til at tage nye skov- og naturarealer i brug. Dermed er biobrændstof indirekte skyld i en enorm klimabelastning – den såkaldte ILUC (indirect land-use change), som EU hidtil har ignoreret.

Og lige præcis hér er de nye EU-regler utilstrækkelige. Ifølge de nye regler skal ILUC-CO2 kun rapporteres, men ikke medregnes. Fremskridtet i forhold til de eksisterende regler er, at det faktiske CO2-udslip fra EU-landenes klimapolitik på transportområdet ikke længere skjules. Det er positivt. En klart bedre løsning, der desværre ikke var politisk flertal for i EU, havde dog været at medregne ILUC. Forskellen på rapportering og medregning er, at rapportering blot registrerer CO2-udslippet. Hvis ILUC-CO2 i stedet blev medregnet, ville de mest CO2-tunge biobrændstoffer automatisk blive udelukket fra EU’s marked. Derfor ærgrede den finske europaparlamentariker Nils Torvalds (ALDE), der som ordfører på sagen har arbejdet for at få inkluderet den indirekte klimabelastning i lovpakken, sig over kompromisset i EU: ”Vi havde meget højere mål. Både ift. CO2-udledning og teknologisk fremskridt.”

De nye regler indfører også et 7% loft for afgrødebaserede biobrændstoffer. Hensigten med dette tiltag var ligeledes at begrænse de negative konsekvenser af afgrødebaserede biobrændstoffer. 7% giver dog fortsat al for stor plads til afgrødebaserede biobrændstoffer (førstegenerations) hvilket hæmmer indfasningen af elbiler, biogas og avancerede (andengenerations) biobrændstoffer, som er de mest bæredygtige løsninger for tranportsektoren.

EU har været for langsom til at håndtere de negative konsekvenser af førstegenerations-biobrændstof. Det 7% loft, der nu indføres, ligger højere end EU’s nuværende forbrug af biobrændstoffer (4,7% i 2013). Loftet skal altså snarere læses som et signal til fremtidige investorer, end som begyndelsen på en reel nedtrapning af et ubæredygtigt forbrug af afgrødebaserede biobrændstoffer.

EU-landene skal selv sætte mål for, hvor stor en andel avancerede biobrændstoffer (andengeneration) de vil benytte i deres transport frem mod 2020. Det vil, ifølge Klima-, energi- og bygningsminister Rasmus Helveg Petersen, give disse biobrændstoffer ”et fodfæste på markedet og dermed skubbe industrien i gang”. Helveg mener, og har ret i, at målet burde have været mere ambitiøst end de ikke-bindende 0,5%, man kunne blive enige om.

Når det trods de alvorlige mangler alligevel er positivt at reglerne er vedtaget, skyldes det dels, at vedtagelsen betyder, at der nu er sikkerhed om f.eks. hvordan vindstrøm på elbiler og eltog skal medregnes i udledning fra transport i EU. EU-landene kan nu komme i gang med at fastsætte nationale handlingsplaner for, hvordan de vil få 10% vedvarende energi i transportsektoren i 2020.

Derfor opfordrer vi klimaministeren til at gå forrest og vedtage en handlingsplan, der sikrer, at Danmark når 10% målet med anvendelse af elbiler, eltog, biogas i tung transport og avancerede biobrændstoffer – og med minimal brug af afgrødebaserede biobrændstoffer.

Se Jan Søndergaard fra Greenpeace og Dan Belusa fra 92-gruppens indlæg om biobrændstoffer og det omvendte forsigtighedsprincip i vores nyhedsbrev fra marts her.

Her kan du læse de europæiske NGO’ers anbefalinger til EU’s bioenergipolitik: ”Pitfalls and Potentials: The Role of Bioenergy in the EU Climate and Energy Policy Post 2020

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.