Biobrændstoffer og det omvendte forsigtighedsprincip

Af Jan Søndergård, politisk rådgiver, Greenpeace & Dan Belusa, miljøkonsulent og ekstern lektor i miljøpolitik, DIS

EU-direktivet om vedvarende energi fra 2009 stiller krav om, at der skal bruges 10 % vedvarende energi (VE) i transportsektoren i 2020. Det mål kunne opfyldes med elbiler, men bliver i altovervejende grad opfyldt med afgrødebaserede biobrændstoffer, der giver en række problemer med fødevarekrise, øget skovrydning og CO2-udslip.

Allerede inden VE-direktivet blev vedtaget, advarede blandt andre EU-Kommissionens fælles forskningscenter, JRC om, at afgrødebaserede biobrændstoffer ville medføre øget afskovning og dermed store CO2-udslip fra indirekte arealforskydninger (ILUC), hvor dyrkningen af biobrændstoffer indirekte leder til rydning af ny skov og opdyrkning af nye arealer. Dette er siden blevet bekræftet af en stribe videnskabelige ILUC-udredninger. De tre mest anvendte biobrændstoffer i EU (raps-, soja- og palmeoliediesel) medfører en så stor ILUC, at biodiesel har et CO2-udslip, der ligger højere end tjæresand. På den baggrund fremsatte EU-Kommissionen i 2012 et forslag, der skulle mindske den negative effekt af disse biobrændstoffer.

EU-Kommissionen ville begrænse brugen af afgrødebaserede biobrændstoffer til max. halvdelen af målet om 10 % VE i transport i 2020. Indregning af CO2 fra ILUC blev dog reduceret til en tandløs ”ILUC-rapportering”. En ”ILUC-indregning” ville ellers have betydet, at kun biobrændstoffer, der reelt reducerer CO2 i forhold til fossile brændsler, ville kunne anvendes i EU.

Forslaget blev derefter udvandet af Ministerrådet. Og senest igen reddet lidt, da EU-Parlamentets miljøudvalg den 24. februar i år vedtog sine ændringsforslag. Forbedringer der dog ikke ændrer ved, at EU fortsat vil ignorere alt den CO2, der skyldes ændringer i arealanvendelsen (ILUC). Alt tyder derfor på, at EU-landene fortsat vil spilde mange milliarder på biobrændstoffer, der i realiteten forværrer klimaproblemerne.

At det er gået sådan, skyldes at biobrændstof-industrien har bekæmpet ILUC. Lobbyindsatsen fra Landbrug & Fødevarer (L&F) har skilt sig lidt ud fra andre aktører. I lyset af omfattende videnskabelig dokumentation for eksistensen af ILUC, har L&F klogelig undladt at benægte, at ILUC-CO2 var et reelt resultat af biobrændstofforbruget. Vel vidende at ILUC-faktorer ikke kan udregnes ”på millimeter”, har L&F erkendt eksistensen af ILUC, men samtidig advaret om, at ILUC-værdierne endnu er for upræcist fastsat til, at de kan anvendes i bindende lovgivning. Hvorfor L&F for en sikkerhedsskyld foreslår, at lovgivning om ILUC - og hensynet til miljø, klima og fødevarekriser - udsættes indtil senere. Resultatet er bestemt ikke kønt, men retorikken er elegant.

Om 92-gruppen

92-gruppen - Forum for Bæredygtig Udvikling er et samarbejde mellem 23 danske miljø- og udviklingsorganisationer, der blev dannet i forbindelse med FN's Miljø- og Udviklingskonference i Rio de Janeiro i 1992.